Jump to content

Test af forskellige golfbolde


TLP

Recommended Posts

Hej alle

Jeg har spillet med en Pro V1 bold de seneste 3-4 år eller deromkring.

Min svinghastighed med driver ligger på omkring de 83-84 mph., så det er nok ikke lige umiddelbart en Pro V1 bold, som jeg ville anbefale mig selv, hvis jeg spurgte :-)

Jeg har igennem længere tid med mellemrum tænkt, at jeg ville få mere ud af en distancebold fremfor Pro V1 bolden, som jo er en Tourbold.

Så de seneste 6 dage har jeg testet 6 forskellige bolde med samme bold under hver runde. Dog ikke under optimale testforhold, da det har været på 4 forskellige baner - og ikke på danske baner, som jeg er vant til at spille. Det kan derfor være svært at sammenligne. Men skidt pyt, det har været sjovt at "teste" en evt. ny bold til mig selv.

De 6 bolde var:

Srixon AD333 Tour (Distance bold passende til min svinghastighed)

Titleist NXT Tour (Distance bold som er en super middelbold til langt de fleste)

Titleist NXT Tour S (d.o. ovenstående bare lidt blødere og med lidt mere spin i)

Callaway SR1 (Tour bold passende til svinghastigheder på 90 mph. og derunder)

Nike RZN Platinum (Tour bold som ala en Pro V1 bold)

TaylorMade Tour Preferred (Tour bold som ala en Pro V1 bold)

Jeg prøvede den almindelige Srixon AD333 for en del år siden. Og som dengang, så kan jeg heller ikke lide at spille med den nu, selvom den nye "Tour" model af AD333 egentlig føles dejlig blød i skallen. Konklusion: Ikke en bold der kommer i min bag fremover.

Titleist NXT Tour og Tour-S: Jeg havde faktisk forventet, at jeg ville få lidt ekstra længde ud "lige" slag fra disse 2 bolde. Det følte jeg ikke var tilfældet, hvilket faktisk skuffede mig en del. Til gengæld fik jeg "genlevet" den super gode middelbold, som disse NXT Tour rent faktisk er. Konklusion: Super bold, som jeg godt kunne spille fast med. MEN, jvf. senere så ender den ikke i min bag lige nu.

Callaway's nye topbolde SR1, SR2 og SR3 er til forskellige svinghastigheder, og SR1 er passende for mig med under de 90 mph. Jeg har aldrig brudt mig om Callaway Tour bolde, da de for mig har følt lidt "klunk" agtige at slå til. Så derfor overraskede SR1 mig, da den faktisk føltes blød i skallen at slå til. Konklusion: Jeg følte ikke, at jeg fik hverken mere længde eller bedre følelse end andre gode bolde, så den kommer heller ikke i min bag.

Nike RZN Platinum og RZN Black er Nikes nye topbolde. Ingen af dem passede egentlig rigtig til mig på specifikationerne, men jeg måtte prøve Platinum modellen til sammenligning med Callaway bolden. Platinum er en dejlig blød bold. Ingen tvivl om det. Nok den bedste Nike Tour bold, som jeg har spillet med. Konklusion: Jeg følte ikke - ligesom med Callaway SR1 bolden - at jeg fik mere længde eller bedre feeling med den. Så den kommer heller ikke i min bag fremover.

TaylorMade Tour Preferred. Findes også i en "X" udgave. Jeg er næsten solgt. Jeg følte, at jeg havde minimum samme længde på den i forhold til Pro V1 bolden. Og den følte super super lækker indenfor de 100 meter og i putningen. Den er bare lækker at slå til. Konklusion: Den aspirerer stærkt til at udskifte Pro V1 bolden i min bag fremover. Den skal testes nærmere op mod Pro V1 bolden på min hjemmebane.

Samlet set var det rigtig sjovt at teste nogle nye bolde. Det har jeg ikke gjort i de sidste 4 års tid.

Jeg havde faktisk regnet med - med min svinghastighed - at jeg ville ende op med en Distance bold som den foretrukne, da jeg havde forventet noget mere længde, som jeg jo virkelig higer efter.

Når jeg rammer bolden godt, så har det ikke den store betydning, om jeg spiller med en Distance bold eller en Tour bold, da jeg som sagt rammer den relativ godt.

Så for mit vedkommende er det simpelthen et spørgsmål om, hvad jeg føler bedst for, som får den afgørende betydning, når jeg skal vælge golfbold.

Det var mit lille testresultat :-)

  • Upvote 2
Link to comment
Share on other sites

Spændende læsning, Thomas! Feel betyder bare SÅ meget. Så giver man gerne afkald på 5 meter med driveren, hvis man har en bedre fornemmelse inden for 100 meter :-)

Jeg kan da også synes en pinnacle gold flyver super godt, specielt i vind, men jeg kan simpelthen ikke fordrage fornemmelsen og manglen på kontrol i det korte :-)

Link to comment
Share on other sites

Ved ikke helt om jeg ville kalde Srixon AD333 Tour for en distance bold. Det er en 3 piece bold med Urethane cover (*host* prov1)

 

Ja jeg ved godt de ikke føles ens (har prøvet begge og mange andre) men de har begge 3 lag, de har begge Urethane cover.

 

NXT tour / og Tour S er vel sagtens heller ikke en distance bolde, men igen en 3 piece bolde dog uden Urethane cover.

 

 

Men ellers meget fedt at høre om andres erfaringer, og er helt enig i at feel betyder virkelig meget. 

 

 

Bare lige mine 2 cents.

Link to comment
Share on other sites

Fin anmeldelse Thomas :thumbsup:

 

Den med at ens svinghastighed bestemmer bolden, er det ikke alle som er enig i, Titleist mener i hvert fald noget andet "The golf ball simply reacts to the force applied at impact. At Titleist, we design golf balls to perform on every shot, not just the 14 drives you will likely hit in one round. For that reason, a golf ball must perform for all golfers of all swing speeds on all shots. If it doesn’t, it won’t perform for any golfer. Titleist golf balls perform for all swing speeds on all shots." Hvem der har ret, ved jeg ikke, men Titleists argumentation giver mening, skal bolden virke, så skal den virke på alle slag, både korte og lange ( høj og lav svinghastighed )

 

Personligt oplever jeg ingen forskel på scoren, uanset hvilken bold jeg spiller, jeg vender mig hurtigt til mere eller mindre rul omkring green og de slår sgu alle lige langt. Jeg har gået super runder, med en funden Topflight ;)

 

Det betyder dog ikke at jeg ikke vælger og betaler for en god bold ( TLP B-grade tourbold til 6,- ) Med alle de timer jeg bruger på banen, vil jeg gerne slå til noget som føles godt og helt grundlæggende, så føles tour bolde bare bedre :D TaylorMade Tour Preferred og ProV1 er dem som føles fedest, på alle slag, men jeg vil ikke betale for forskellen, Callaway's kan jeg ikke lide følelsen af med putteren, Nike's er fine, men lidt for bløde, mit valg faldt på Srixon Z-Star, ikke helt i top nogen steder, men tæt på og falder ikke igennem nogen steder.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Create New...

Important Information

Ved at bruge forum accepterer du vores Privacy Policy og Terms of Use for brug af siden