Godt Nytår 2024 med David Leadbetter

[Søren Meinertsen]

 

Der er desværre et opdateringsproblem på VMG på filer med billeder – Weekendgolferens Hjørne med emnet ”Skafter – længde, svingvægt, spining, FLO og SST Pure” er derfor forsinket.

 

Men nytår kan vi fejre med den simple opdatering: årsskifte!

Og måske på golfbanen med en af de bedste øvelser, der overhovedet findes.

Den tilskrives David Leadbetter og er måske blot en del af et større svingtræningsprogram, som netop har givet Leadbetter status som trænerikon. I hvert fald nævnes det ofte, at Tiger Woods og Lydia Ko ses udføre øvelsen, og endda har Tiger Woods på et tidspunkt udtalt, at de første 30 – 60 cm i tilbagesvinget var afgørende for, om svinget ville lykkes.

David Leadbetters grundtanke var, at svinget ofte gik så stærkt, at man ikke kunne korrigere undervejs, og at man derfor ihærdigt – og igen og igen – måtte træne et ”50% sving” – det vil sige nærmest i slowmotion. På den måde ville man kunne føle sving og positioner på en mere hensigtsmæssig måde, og det kan have stor betydning, hvis man rammer en dag med dårlige træf. Langsomme prøveslag kan bringe spilleren tilbage.

Noget andet – og det er virkelig en demonstration af Leadbetters geni, at øvelserne anskueliggør Theodor Jorgenson’s D-Plane: En rund bold og en lige slagflade er det dobbelte element, der former boldens flugt. 

Måske i en kombination af Tiger Woods’ udtalelse og slowmotion-øvelsen, er der dukket en  øvelse op, som også (af de ærlige YouTubere) tilskrives Leadbetter, og som er intet mindre end en kolossal øjenåbner for os almindelige golfere og – hvis du ikke har prøvet øvelsen før – kan du skyde 2024 særdeles godt i gang!

 

Øvelsen er enkel og tager kun lidt tid at vænne sig til – til gengæld er kvaliteten af svinget allerede fra de allerførste bolde – imponerende og overraskende god.

Øvelsen går ud på, at man stiller sig op på sædvanlig vis og svinger tilbage, men stopper efter 30 – 50 cm.

Så står man der…

Og kigger.

I starten lidt desorienteret.

Men så: Hvordan sidder køllehovedet? Hvordan ser svingbanen ud?

Helt banalt skal vi jo nu udføre resten af tilbagesvinget og derefter tilsvinget med køllehoved og slagretning (path) igennem det punkt, hvor vi er stoppet op.

Det er derfor afgørende, at vi observerer slagflade og slagretning.

Ikke mindst, når svinget driller på banen.

Pausen er kun på omkring et - to sekunder… Men det er utrolig lang tid i forhold til de millisekunder, vi ellers bruger.

Et godt eksempel på brugbarheden er i forbindelse med wedgeslag, hvor der ofte kan være en tydelig tendens til såkaldte ”pulls,” hvor boldene bliver slået venstre om målet (for den højrehåndede.)

Løsningen er ofte at åbne stance og åbne køllehovedet og også få drejet hofterne ved selv de korteste wedgeslag.

Og nu kan det kontrolleres med den lille pause i første del af tilbagesvinget, inden skaden er sket. Eksempelvis er det tydeligt, at et ”normalt” wedgeslag – i forhold til et 7-jern – har et for lukket køllehoved – det lukkede køllehoved, der således frembringer et pull.

Og helt lavpraktisk er øvelsen fænomenal til fairwaybunker slag, hvor vi gerne vil langt, men er hæmmet af, at vi ikke må grounde. Med øvelsen kan vi vænne os til at starte svinget ”fra luften.”

Er det nyt? Måske ikke. Måske kan øvelsen være både 40 og 50 år gammel, men hvis du ikke kender øvelsen, er den ny.

Lige så ny som 2023 var engang!

Godt nytår 2024.