Weekendgolferens Hjørne (1) - Nye bolde

[Søren Meinertsen]

Weekendgolferens Hjørne 

 

 

Nye bolde

 

Igennem mange år har det været et stort problem for mange traditionsrige og vel også særdeles vanskelige baner, der år efter år tegnede sig for de største turneringer, at verdens bedste spillere slog længere og længere. 

Flere midler har været anvendt som modsvar: Greens er blevet flyttet; træer plantet; bunkers flyttet og nyanlagte er tilføjet strategiske steder; teesteder er flyttet længere tilbage; par 72-baner er blevet ændret til par 70 ved at lade par 5-huller blive til par-4.

Når baner bliver gjort længere eller bliver omlagt, koster det vand og ressourcer og øget CO2-aftryk, og det har givetvis været et argument for at tage problemet seriøst.

Mange har i de sidste tyve år også begrædt de længere og længere drives af andre grunde og hævdet, at golf blev reduceret til alene at dreje sig om længde. Mangfoldige statistikker underbyggede påstanden: Det er ikke blot driverlængden i sig selv, men også den naturlige følge, nemlig at der anvendes flere og flere wedgeslag til indspil i stedet for vanskeligere slag med mellem- og lange jern.

I 1984 var det længste drive på PGA-Touren 284,6 yards og et gennemsnit på 262,9 yards. Ingen spillere og derfor 0 % havde et personligt gennemsnit på over 300 yards. 

I 2023 var det længste drive (McIlroy) 326,3 yards og et gennemsnit 299,9 yards. 98 % af alle spillerne havde et personligt gennemsnit på over 300 yards.

Af mange – ikke mindst de førende boldproducenter – er tallene udtryk for en flot teknisk udvikling. For andre er tallene udtryk for en bekymrende glidebane, hvor spillet ville ændre karakter.

 I 2020 blev problemet synliggjort i sjælden grad ved US Open

Turneringen skulle spilles på Winged Foot, der altid har været frygtet for sine smalle fairways og vanskelige rough. Ikke så få spillere er igennem historien endt med høje scores efter mislykkede slag i roughen.

Bryson DeChambeau stillede op i fysisk topform og slog driver ”overalt.” Tilsyneladende betød rough intet for ham, og hans wedgeslag ramte green ”de rigtige steder” igen og igen og gav gode birdiechancer.

DeChambeau vandt i overlegen stil, 6 under par – ingen andre spillere kom under par, og kun én spiller havde tidligere i historien vundet US Open på Winged Foot under par. (Fuzzy Zoeller 1984).

Med sejren blev Bryson DeChambeau den kun tredje spiller, der havde vundet NCAA, US Amateur og US Open. De to andre er Tiger Woods og Jack Nicklaus. Det kunne alle klappe ad, men kombinationen driver-wedge gav panderynker.

Selvfølgelig kunne Tiger Woods og Jack Nicklaus også slå langt, da de var på toppen, men de spillede i hvert fald Winged Foot og andre vanskelige baner mere traditionelt, det vil sige forsøgte at ramme fairways.

Det gjorde Bryson DeChambeau tydeligvis ikke, og selv om der langtfra var enighed i USGA om at ville indføre restriktioner på længde, var der i hvert fald enighed om at nedsætte et udvalg, der skulle komme med forslag.

Der har sikkert været forslag fremme om at reducere COR (restitutionskoefficienten) på drivere,

jf. Cochran & Stobbs, der danner grundlag for den såkaldte USGA manual.

Ball Speed udregnes som: Club Speed x (1 + COR)/(1 + m/M)

”m” er boldmasse i gram, og ”M” er køllehovedmasse i gram. En bold må veje 45,93 g, og et driverhoved vejer typisk omkring 200 gram (optimalt iflg. fysikken hos Cochran & Stobbs). 

COR er begrænset til at være 0,83. 

I dag kender vi ligningen som Smash Factor = Ball Speed/ Club Speed

Siden Cochran & Stobbs i 1968 udgav deres ”The Search for the Perfect Swing” er der kommet andre metoder til at teste COR og lovlighed. (CT) 

Interessant er den store ballade for omkring 25 år siden, da nye materialer kunne give betydelig ”trampolineffekt.”

Måske er det den ballade, der har fået USGA og R&A til (foreløbig!) at gå en anden vej og i stedet se på ændrede restriktioner på bolden.

Det har nu udmøntet sig i en vedtaget regelændring fra R&A og USGA, der træder i kraft i 2028 for elitespillere og fra 2030 for alle os andre.

Boldene må ikke længere flyve så langt.

For superdriverne blandt stjernerne kan det dreje sig om en afkortning på op til 15 meter, mens det vel kun drejer sig om 3 – 6 meter for os almindelige klubgolfere.

 

I en pressemeddelelse fra de to forbund skinner det tydeligt igennem, at der er tale om et kompromis. Der har vel uden tvivl været en del, som gerne så, at der blev lagt mere vægt på præcision og omtanke i spillet. De har sikkert ønsket måske mindst det dobbelte i reduceringen af længde, mens andre vel blot har ønsket status quo.

Begge synspunkter er til at forstå: Det går jo godt med golf på stjerneplanet. Hvorfor ændre på en succes?

Der kan tjenes utrolige summer på LIV, og  de store Tours har også store budgetter. Med nogen forbavselse, men da også med glæde og danskerstolthed har vi hørt, at Nikolaj Højgaard for nylig kunne tjene 20 millioner kroner.

Man kan næppe beskylde R&A og USGA for at ville handle for at komme sporten som helhed til undsætning i trængselstider, og tilbage bliver derfor nok det væsentligste, nemlig at man ønsker at beskytte de traditionsrige baner og deres ofte ikoniske huller – og hvis der har været grønne tanker med, der kunne flytte et par stemmer, er det svært at være kritisk.

Imidlertid må det give os alle nogle overvejelser omkring bolden.

Selve længdereduceringen betyder næppe det store for os klubgolfere. For mit ved kommende kan der sagtens være 4 – 5 meter mellem de to bedste drives på en runde. Og forskellen mellem det dårligste drive og gennemsnittet af de øvrige har næppe noget med bolden at gøre…

Hertil kommer også noget interessant for os almindelige spillere, som ofte søger billigere golfmærker: 

Omkring en tredjedel af alle golfbolde på markedet opfylder allerede de nye krav!

Det betyder reelt, at en endog meget stor del af alle klubgolfere allerede i dag spiller med bolde, der opfylder de nye regler. 

Mange har et yndlingsmærke, når det gælder golfbolde. Måske synes vi, at lige præcis vores yndlingsmærke leverer mere længde end de fleste andre mærker. Eller måske føles den blot rigtigere på og omkring green.

I Ryder Cup hvor to store stjerner som Phil Mickelson og Tiger Woods engang skulle danne par, blev det bestemt (trukket lod?), at parret skulle spille med Tiger’s Nike bold. Efter sigende brugte Phil Mickelson en hel dag på at vænne sig til bolden forud for matchen.

En ny bold må nok i dette perspektiv give nogle problemer for de bedste. Men kan de løses på en dag, er det ikke værd at tage alvorligt. 

Golf er jo ikke blot længder med driveren. En sjov indgang er, at weekendgolfere ofte siges generelt at slå 5 meter for kort i indspil til green (David Leadbetter). Bliver det fremover 6 – 7 meter, så kan det måske vise sig at være en fordel, for så SKAL der jo tages et jern mere…

Og hvordan skal golfboldens indre mysterium med hensyn til spin og feel løses af boldingeniørerne med ændrede regler? Kan man gå måske ti år tilbage og bruge ”opskriften” fra den gang?

Og hvad sker der med Smash Factor, som jo kan bestemmes ud fra Ball Speed og Club Speed.

Umiddelbart må der vel sættes ind over for Ball Speed, da Club Speed alene afhænger af spillerens svinghastighed. 

Som Tom Wishon siger det i ”12 Myths” findes det optimale slag kun ved et absolut centertræf. Blot en halv tomme uden for center tabes der i bedste fald 3 – 4 yards og i værste fald 10 – 12 yards. Man kan ikke lade være med at tænke, at en mere ”passiv” bold efter 2028 vil kunne gøre disse tal dårligere for spilleren, og det er da ret oplagt, at det netop er dårligere spillere og ikke stjernerne, der typisk ikke kan ramme sweet spot på driveren.

USGA har udtalt, at de fremover vil skærpe kontrolmålinger på drivere og i flere kommentarer uden kildeangivelse siges, at ændringer på driverens ydeevne kan komme på tale, for som det siges: USGA og R&A er sat i verden for at beskytte spillet. 

I de sidste uger, hvor ændringerne er blevet diskuteret vidt og bredt, har den overvejende majoritet været nogenlunde enige om, at fremtidens golfbold kommer til at minde om de bolde, vi anvender på driving range. På range bolde er der typisk lavere kompression.

Foreløbig er boldfabrikanterne tavse.

De fleste golfbolde er patenterede med mere eller mindre hemmelige ingredienser.

Måske drejer det sig blot om at sammensætte ingredienserne på en ny måde, så man får det bedste fra ca. år 2000 med hensyn til længde og fra i dag med hensyn til spin og følelse.

 

[Smut]

Det giver alt sammen mening. Men hvorfor kan de bare ikke lade os dødelige klubgolfere være i fred. Det er mig en gåde.

 

Man lader sige åbenbart styre af udstyrsproducenterne….

 

Kan ikke se andet end at tempoet på banen bliver langsommere. Der er en klar sammenhæng mellem hvor lang banen spiller og tiden for 18 huller. Kan ikke se andet end at den øges da banen kommer til at spille længere. Man skyder sig selv i foden…

[Kaizer]

Den 17.12.2023 kl. 13:47 , skrev Smut:

Det giver alt sammen mening. Men hvorfor kan de bare ikke lade os dødelige klubgolfere være i fred. Det er mig en gåde.

 

Man lader sige åbenbart styre af udstyrsproducenterne….

 

Kan ikke se andet end at tempoet på banen bliver langsommere. Der er en klar sammenhæng mellem hvor lang banen spiller og tiden for 18 huller. Kan ikke se andet end at den øges da banen kommer til at spille længere. Man skyder sig selv i foden…

Jeg er enig i at de kunne lade pro’erne bruge de nye bolde.

 

Da det nok ikke sker, er jeg lidt tvivlende om hvor vidt den normale amatørs runder vil tage længere tid. De få meter gør ikke den store forskel. Jeg har gået bag kvinder der max. slog 120-140 meter, og bag klubbens elitespillere der slog meget langt. Få grader den forkerte retning for sidstnævnte gruppe og der skal bruges meget tid på at lede efter bolde. Kvinderne slog som regel ret lige og var ofte hurtigere end dem der slog langt. Der kan spares oceaner af tid andre steder. (Men nu har spilhastighed også længe været min kæphest).