Rosenberg Posted May 12, 2023 Report Posted May 12, 2023 Phillip fra Golfbladet har lavet denne artikel. Jeg er glad for at det er kommet på tryk. Da jeg har arbejdet med udstyr i over 10!år. BREAKING NEWS: Det er faktisk udstyrets skyld !!! Der findes ikke dårligt golfudstyr, kun skidt match mellem spiller og grej. Thomas Rosenberg, skomageren på Gammel Kongevej, er en disruptor i clubfitting-verdenen. Kvalitetskontrol af golfudstyr er for slap, mener han. Kvik marketing og psykologi får golfspillere til at skyde skylden på sig selv, i stedet for at kræve mere af deres udstyr. Det er nemt at tjekke, om en golfbold er ordentligt lavet. En skål vand, lidt salt, lidt mere tålmodighed og så adgang til YouTube. At finde produktionsfejl på golfkølleskafter er straks sværere. Thomas Rosenberg er skomager og golfkøllemager. Han er den frække dreng i klassen i dansk clubfitting. Han går til hver eneste golfkølle med sund skepsis til kvalitetskontrollen af de fabriksproducerede jern, drivers og wedges ude på markedet. Det var faktisk selvsamme sunde skepsis, der fik Thomas Rosenberg ind i golfen for snart 14 år siden. Vi var egentlig lystfiskere, mig og min kammerat. Vi dyttede og hånede altid folk, der kom gående med golfgrej, husker Rosenberg. En dag tog de to fiskevenner en prøvetime på driving range i Smørum. De ramte bolden godt, og fiskestængerne blev skiftet ud med golfstænger. I dag griner de, når nogen dytter af dém, når de har golfgrej under armen. Jeg blev bidt. Men efter at have spillet golf et par år, begyndte jeg at kigge nærmere på skafterne, fortæller Rosenberg mig, i sin skomagerbutik på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Der står ikke sko men vintage-golfgrej i udstillingsvinduet. Mødet med golfen var omkring 2010. Som nyligt bidt af golfhunden blev Rosenberg nysgerrig, og lettere provokeret, efter sine første møder med udvalget af golfkøller på markedet. Jeg opdagede hurtigt, at informationerne på nettet stak i alle retninger. Noget måtte være galt. Vandt herreklubben Nysgerrig, og selv lettere provokeret, tog jeg til Harekær for at dyppe tæerne i fitting-verdenen og Rosenbergs take. Hvor galt kan det lige være med den der golfkølleindustri? Er manden mon paranoid? Harekær Indoor Center er stedet, hvor Rosenberg laver udstyrsanalyse af golfere på alle niveauer. Han har arbejdet med Marcus Helligkilde. Og han har arbejdet med Henrik Pedersen fra Golfklubben Harekær. Pedersen står ved siden af os som en levende succeshistorie om clubfitting a la Rosenberg. Jeg døjede med mit spil, blandt andet på grund af noget gigt. Jeg var lige ved at stoppe, fortæller en tilfreds Henrik Pedersen, der spiller i handicap 10. Sammen med Thomas fandt vi frem til et godt sæt til mig, og så vandt jeg sgu herreklubben. Først blev Pedersen frarådet at købe det sæt, han havde set sig varm på. Det var til elite-folk, fik han at vide. Men med hjælp fra Rosenberg fik han sættet tilpasset til den måde, hans krop svinger køllen. Slip kontrollen Og det er pointen i Rosenbergs metode, slip kroppen fri af dårligt tilpasset udstyrs tøjler. Køllemageren tager godt fat i mine halvgamle jern, ét ad gangen, bøjer skafterne i den ene så den anden retning. Han deler dem i en god og dårlig bunke og beder mig gå på måtten foran monitoren. Jeg slår nogle slag, først med med de gode skafter og så nogle slag med de dårlige skæftede jern. Du styrer dit udstyr rigtig meget. Du tør ikke give slip og slå til bolden. Bum! Skomagerens dom leder tankerne hen på Suzanne Bjerrehus’ legendariske ”sådan har jeg aldrig fået den før!”. Rosenberg er ikke golftræner. Men nogle gange handler det mere om, hvem der siger tingene, end hvad der bliver sagt. Pludselig lød et hårdt og velkendt budskab hårdere end noget, rigtige golftrænere har sagt til mig gennem årene. Sandheden skal åbenbart høres fra fulde folk eller fra skomagere med hang til golfkøllenørderi. Spine alignment Så hvad er tricket, og hvad kan en fyr som Rosenberg gøre for de golfspillere på mange forskellige niveauer, som opsøger hans guldkorn? Han benytter sig af spine alignment, en metode som blandt andre den amerikanske golfkølleguru Tom Wishon sværger til. Ikke to golfskafter er ens, ingen er perfekt runde eller helt symmetriske. Men de har alle en stiv side og en mere bøjelig side. ”Vi dyttede og hånede altid folk, der kom gående med golfgrej” Ja vi blev klogere 😆😆 2 Quote
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.