Billigste bud ser ud til at være 500 svenske/år plus greenfee. Med en greenfeepris på 350 kr. skal man spille mere end 15 runder golf for at bruge de 6.000 kr der ser ud til at være en gennemsnitsbud på et "normalt" klubmedlemsskab. Og mere end 24 runder om året, for at bruge de 9.100 der er angivet som en slags smertegrænse (min fortolkning
Dertil kommer så en af mine standardbetragtninger, Den rigtige pris for en vare er altid den, som sælger og køber kan blive enige om. I øjeblikket er medlemsskab af en golfklub "købers marked". Det kunne tale for lavere priser. Men klubberne kan jo ikke køre med underskud alt for mange år i træk.
Mon ikke den enkelte klubs kontingent afspejler den virkelighed, som klubben befinder sig i? Altså en afvejning af, hvor få/mange medlemmer man ønsker, hvilken standard man vil have på baner, fasciliteter osv.
Det er selvfølgelig under forudsætning af, at vi som "klub" definerer den slags medlemsbaseret, klassisk dansk demokratisk forening, som vi er berygtede for at lave. Der er vist også nogle steder, hvor en "golfklub" er et privat foretagende, der drives som en forretning med krav om overskudsgrad osv.















