Så er der ved at bæive gjort klar til VMG Open kommer på besøg i Sorø. Siden sæsonen sluttede er der blevet arbejdet på at forbedre banen. Flere selvsåede træer og buske er fjernet, så banen er tættere på den måde den var tænkt oprindeligt. Samtidig havde vi - på trods af det faktisk var én af de spilbare baner sidste år - en del vand på nogle af hullerne. De huller bliver nu drænet.
http://soroegolf.dk/...ask=view&id=797
Jeg har lidt svært ved at vurdere hvor godt stand banen kan nå at blive i, inden 6. maj, men umiddelbart har det kun konsekvenser på hul 6, hvor der sandsynligvis vil blive spillet fra fremskudt tee-sted det meste af foråret. Det betyer at hul 6 kun er 236 meter langt, og vil kunne nåes i drivet. Der er dog stadig masser af udfordringer, så en par er langt fra givet alligevel. Roughen i højre langs skoven er næsten givet en tabt bold. For de kort-slående er vandet i spil og for de langt slående betyder et for langt drive OoB (det er tættere på green end det ser ud på baneguiden). Greenen er heller ikke blandt de letteste at læse.
Spiller man konservativt og lægger op, bliver det dog et forholdsvist simpelt hul. De fremskudte tee-steder er på bakken til venstre for fairway, og fjerner mere eller mindre Dogleg på hullet.
Hullet bliver ikke forkortet mere end at man stadig kan skrives ned på banen.
På hul 4, 5 ligger ændringerne ikke steder hvor de normalt vil komme i spil, og på hul 10 er der fjernet en hazard, som ellers lå i spil i et blindt drive. Dog også på et sted hvor man normalt ikke ville placere sig alligevel. Jeg tror ikke det vil have betydning overhovedet 6. maj.
Ellers ligner banen sig selv, er i god stand og ser ud til at have klaret vinteren fint.