Velkommen! Du ser lige nu siden som gæst, og har derfor ikke adgang til alle funktionerne her på siden. Hvorfor ikke registrere dig gratis som medlem?
Så deltager i Maj måneds lodtrækning blandt alle nye medlemmer - præmien er et dusin Wilson Staff Dx2 Soft bolde!

Gå til indhold


VMG Open 2012
Sorø Golfklub . 6. maj kl. 8.00

VMG Open


For 2. år i træk afholdes Vild med Golf Open - denne gang på Sorø Golfklub, der med sin dejlige og udfordrende bane er placeret centralt for spillere fra det meste af landet.


VMG Open er et socialt golftræf - det vil sige at alle spillere, uanset om man er nystartet golfspiller eller professionel er lige velkommen (ja, der kommer begge dele ;-) ). Præmierækkerne er sammensat så der er en god chance for alle niveauer til at komme hjem med en præmie - måske med lidt fordel for golfspillere i højere handicaps ;-)


Der spilles stableford i 2 rækker, der deles ligeligt. Sideløbende spilles der om bedste slagspils score. Der vil være præmier for tættest på hullet og længste drive, bedste i rækken og bedste slagspilsscore. Vi kårer årets VMG Open vinder som den, der laver den bedste stableford score på dagen!


Har du spørgsmål omkring arrangementet, kan du stille dem i den officielle VMG Open 2012 debattråd. I denne tråd kan du også læse de andre deltageres spørgsmål og kommentarer til dagen.



Tilmelding og betaling

Hvis du gerne vil deltage i VMG Open skal du først tilmelde dig via Golfbox. Det kan du gøre ved at klikke her. Når du er tilmeldt skal du senest 14 dage inden arrangementet have indbetalt deltagergebyret til den konto der er anført ved tilmeldingsdelen på Golfbox. Hvis detagergebyret ikke er modtaget senest denne dato vil din plads blive frigivet til andre deltagere. Se den aktuelle deltagerliste ved at klikke her


VENTELISTE: Der er plads til 60 deltagere på dagen, og tilmelder du dig når der er mere end 60 tilmeldte, kommer du automatisk på venteliste, efter tidspunktet du er tilmeldt. Hvis nogen melder fra rykker du automatisk frem i denne liste. Erfaringsmæssigt er der ofte et frafald på helt op til 15-20%, så det kan sagtens betale sig :-)


Deltagelse koster 500 kr., og indbefatter;

- Fælles morgenmad på Sorø Golfklub
- Bolde til driving range
- Greenfee
- Frokost
- Præmier til de bedste på dagen



Overnatning i Sorø


Der er indgået aftale med Hotel Postgaarden i Sorø om, at du som deltager i VMG træffet kan overnatte til en særlig pris på kr. 500,- for enkeltværelse inkl. morgenmad. Tillæg for dobbeltværelse. For at booke til denne specielle pris skal du booke direkte til hotellet og oplyse, at du er deltager i VildmedGolf! Open 2012. En del af deltagerne vil allerede om lørdagen samles for at spille banen, og der er også arrangeret fælles spisning lørdag aften. Hele denne del af arrangementet er uofficiel og aftales direkte med de andre medlemmer i debatten.


Præmier på dagen (Listen opdateres løbende)

VMG Open 2012 mester: VildmedGolf! Vandrepokalen

Række A, 1. plads: X-1000 Laser Range Finder (TLP Golf)
Række A, 2. plads: Driver fitting hos Fooore Golf Lab, samt 1 regroover sæt (TLP Golf)
Række A, 3. plads: 1 sæt træningsudstyr bestående af et driving net + en luksus slagmåtte (TLP Golf)
Række A, 4. plads: Gab test af hele din bag i Trackman (Fooore Golf Lab)
Række A, 5. plads: Vingave

Række B, 1. plads: Weekend tur inkl. greenfee Sverige/Tyskland (Fairway Tours)
Række B, 2. plads: Putter fitting hos Fooore Golf Lab, samt 1 regroover sæt (TLP Golf)
Række B, 3. plads: Gab test af hele din bag i Trackman (Fooore Golf Lab)
Række B, 4. plads: Glenfarclas Single Malt 12yo Whisky, samt Wilson Cap og pitchfork
Række B, 5. plads: Vingave

Slagspil, 1. plads: En hel dag hos Fooore Golf Lab
Slagspil, 2. plads: Glenfarclas Single Malt 12yo Whisky, samt Wilson Cap og pitchfork

Tættest på hullet, hul 2: Glenfarclas Single Malt 12yo Whisky, samt 1 pitchfork (TLP Golf)
Tættest på hullet, hul 7: Glenfarclas Single Malt 12yo Whisky, samt 1 pitchfork (TLP Golf)
Tættest på hullet, hul 12: Gab test af hele din bag i Trackman (Fooore Golf Lab), samt 1 pitchfork (TLP Golf)
Tættest på hullet, hul 18: 1 dusin Titleist Pro V1 (Chief), samt 1 pitchfork (TLP Golf)

Længste drive, hul 10: Glenfarclas Single Malt 12yo Whisky, samt 1 pitchfork (TLP Golf)
Længste drive, hul 17: 1 dusin Titleist Pro V1 (Chief), samt 1 pitchfork (TLP Golf)


30. pladsen: Pakke med diverse fra TLP Golf
2. sidste på dagen: Pakke med diverse fra TLP Golf
VMG Open ´12 Sponsorer:
   










Webdesign & Coding By TheDanzorLabs